Hårsystemer, Toupe, Hairpieces, Parykker osv.

Denne gruppe varer har ofte fået et dårligt ry helt ufortjent. Det skyldes måske at de første toupeer ikke var særligt virkelighedstro, og blev fastsat med clips. Dette er dog efterhånden mange årtier siden og det der findes på markedet i dag er så virkelighedstro at selv mange frisører ikke kan se forskel med mindre de bliver oplyst om det.

Der findes i dag et væld af forskellige hårsystemer, der kan skrædersys individuelt til brugeren så det føles nøjagtigt som ens eget hår. Man kan svømme, spille fodbold og alle de andre ting man ellers plejer at gå rundt og gøre.

Fordelen ved at bruge et hårsystem frem for farmaceutisk behandling og hår transplantation er at de 2 ovenstående muligheder kun i bedste fald kan garantere dig hår på hovedet. Men hvad er hår værd på hovedet hvis det ikke også ser godt ud? Hvis det alligevel ligner nogle vilde grimme totter, så kunne man lige så godt have valgt at gå efter det kortklippede macho look.

Med et hårsystem kan du vælge lige nøjagtig den type hår, hårfave og frisure der passer til din personlighed og da du alligevel er i gang, kan du lige så godt vælge noget der ser godt ud med det samme. Det kan tilpasses individuelt til ens alder og temperament, så man kan få en cool frisure evt. med strit hvis man er yngre og en lidt mere moden gråsprængt frisure hvis man er lidt ældre.

Hårmængden kan også varieres, så man kan få et hårsystem, der ligner at man er blevet en anelse tyndhåret selvom man i virkeligheden har en helt skaldet isse. Mulighederne er næsten ubegrænsede.

Det bedste ved et sådant system er at det er totalt uskadeligt, så hvis man på et tidspunkt bliver træt af det, kan man altid holde op igen, uden at man har fået varige men.

Inden for dette område skal man dog også passe lidt på.

Man skal generelt holde sig fra produkter der bliver syet ind i huden, eller fastgjort til huden på en måde der beskadiger overfladehuden.

Lim og tape giver generelt det bedste resultat, og man behøver ikke være nervøs for at et hårsystem ikke skal blive siddende. Der anvendes ofte hospitalslim, der er specielt skånsom overfor huden, men dog kræver et ikke vandbaseret opløsningsmiddel for at blive frigjort igen. Grunden til at limen ikke opløses i vand er at den skal kunne bruges under idræt, hvor systemet stadig skal kunne sidde fast selvom brugeren sveder.

Nogle frisører anbefaler systemer, hvor hårsystemet sidder fast i en måned og derefter renses og ordnes af frisøren igen. Når man har brugt et hårsystem i et stykke tid finder man dog hurtigt ud af at dette ikke er den bedste løsning. Med lidt øvelse kan man sagtens selv ordne det i løbet af kort tid en gang om ugen, og så få det checket og renset en gang om måneden, og det er også sundere for huden og føles mere behageligt.

Hvis det er lavet rigtigt skal det helst være sådan at du glemmer at du har det på, og kun bliver mindet om det den ene gang om ugen, eller ved det månedlige checkup hos frisøren.

Men ofte er den bedste ide at komme ned i frisørsalonen og tage en snak med frisøren idet der naturligvis altid er en masse spørgsmål man ønsker besvaret i forbindelse med brugen af et hårsystem og det ville være dumt ikke at udnytte frisørens omfattende erfaring på området.